to kaniner på en græsmark

Ting du bør vide, før du får kanin

Vi forstår det godt, kaniner er virkelig søde. Men de er også meget misforståede dyr, så før du adopterer et par af de mange kaniner der lever på internaterne ligenu, kan det være godt lige at have det hele på plads. Her er lidt til start!

1. Kaniner er ikke gnavere
Du har måske opdaget, at nogle dyrehandler har ting til kanin og marsvin på ét sted. Men marsvin er gnavere, ligesom chinchilla og hamster. Kaniner derimod er lagomorph, i familie med harer. Her har vi lavet vores helt egen kanin-afdeling.

2. Kaniner spiser hø, ikke gulerødder
En kanins foder bør bestå af 80% hø, og helst af høj kvalitet med masser af næring, som f.eks. urtegræshø. Kun 15% af kaniners foder, skal være bladgrønt (dvs. f.eks. græs, brombærblade, mælkebøtter). Grøntsager, som gulerødder skal ses som en snack, så Snurresnup har måske en lidt for sød tand! Her kan du se, hvad din kanin kan tåle. Grene er også vigtige for kaniner.

3. Kaniner har brug for din hjælp til pleje
Tamkaniner får ikke slidt deres negle nok, og trænger derfor til kloklip ca. en gang om måneden. Noget andet du nok vil bemærke hurtigt, er at modsat katte og hunde der har perioder med øget fæld, fælder kaniner langt mere. Derfor er det godt at børste din kanin hver dag!

4. Kaniner bor i et bur
...Nej, det gør de ikke! Se dine kaniner, som du ville en kat eller hund. Det ville være synd, at give dem så lidt plads. Kaniner er super sociale og aktive, og løber gerne rundt i hele hjemmet og puffer til legetøj. De elsker en tur i haven, hvor de kan gå på opdagelse og spise ukrudtet for dig. Du kan også gå en tur med din kanin, hvis du ikke har have.


Vi håber du føler dig mere udstyret, til at adoptere kaniner nu, og husker at de er meget mere end underholdning for dig selv.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.